Om

“Ret til at dø” er en landsforening, hvis formål – på et fagligt oplyst grundlag – er at arbejde for, at en patient får mulighed for selvbestemmelse i forhold til at afslutte sit liv ved aktiv dødshjælp, når lidelsen er blevet uudholdelig. At man som ubærligt lidende selv kan bestemme, hvornår og hvordan man gerne vil afslutte livet, når alle behandlingsmuligheder er afprøvet.

Vi arbejder altså for, at patienten skal have mulighed for selv at bestemme tidspunktet for livsafslutningen. Hjælp til selvbestemt livsafslutning er i øjeblikket afhængig af beredvilligheden hos den enkelte læge, der vil hjælpe. Vi vil arbejde for en lovgivning, der giver lægerne mulighed for at hjælpe disse patienter, uden at lægen kommer på den forkerte side af loven. Hjælpen skal baseres på frivillighed fra læger, der sammen med syge- og sundhedsplejen skal uddannes til og støttes i dette arbejde.

“Ret til at dø” arbejder for at fremme landsforeningens formål ved at:

  • Indsamle og udbrede viden om selvvalgt livsafslutning – bl.a. ved foredrag med Flemming Schollaart (klikbart link).
  • Samle og organisere de mange stemmer og grupper, der støtter foreningens formål.
  • Deltage i den offentlige debat med argumenter for legalisering.
  • Påvirke og gerne samarbejde med læger, sundhedspersonale og beslutningstagere i sundhedssektoren.
  • Påvirke lovgivningen ved at gå i dialog med politikere på alle niveauer og på tværs af partier.
  • Følge nationale og internationale udviklinger og beslutninger.

Nyeste meningsmåling viser, at 72% af danskerne (Epinion for DR i 2023) gerne vil at have en lov, som gør det muligt, at vi danskere får retten til selv at definere vores livsafslutning. Vi mener, det er vigtigt, at vi nu samler alle, der ønsker aktiv dødshjælp legaliseret i Danmark i en landsforening.

NB: meningsmålinger, som Kristeligt Dagblad har fået YouGov til at udføre i hhv. 2017 og 2021, viser dog lavere tal, men stadig flertal i befolkningen for legalisering af aktiv dødshjælp.

Der er mulighed for indmeldelse i landsforeningen “Ret til at dø” under fanen ‘Medlemskab‘.

Jo flere vi er – jo stærkere er vores stemme!

Bestyrelsen består af:

  • Formand og stifter Linda Lund – se hendes bevæggrunde her: Linda Lund
  • Næstformand Linda Ravn – se hendes bevæggrunde her: Linda Ravn
  • Ansvarlig for internationale relationer Flemming Schollaart; tidl. formand for “En værdig død”, som “Ret til at dø” har fusioneret med – se her om: foredrag med Flemming Schollaart
  • Kasserer og webansvarlig Astrid Kjems – se hendes bevæggrunde her: Astrid Kjems

Bestyrelsen arbejder sammen med Maja Lykholt – se hendes bevæggrunde for engagementet i artiklen her.

Landsforeningen Ret til at dø har CVR-nr. 42208442 og adresse Solvænget 11, 4000 Roskilde.

Vedtægter for Landsforeningen Ret til at dø Referat fra Generalforsamling 2023